Døde pixels får fansene op at køre.

Har du også spottet fejlene i Zack Snyders anmelderroste zombiebrag?

Dave Bautista spiller hovedrollen i 'Army of the Dead', der her i avisen fik fem hjerter. Foto: Netflix
Dave Bautista spiller hovedrollen i 'Army of the Dead', der her i avisen fik fem hjerter. Foto: Netflix
Lyt til artiklen

Alle hader det. Når billedet på ens tv eller computer pixelerer, når alle de mange millioner af små digitale detektorceller, der udgør et billede, fryser eller ’går døde’.

Der har nu rejst sig et veritabelt frådende raseri på sociale medier som Twitter og Reddit over instruktør Zack Snyders ellers anmelderroste Netflix-zombiefilm ’Army of the Dead’, hvor brugerne poster eksempler på pixelering eller døde billedfelter fra filmen og retorisk spørger, om ikke fejlene burde være blevet fanget i redigeringsprocessen.

Jo mere fintfølende et tv, man bruger derhjemme, jo mere indlysende og irriterende bliver de døde felter selvfølgelig.

Zack Snyder: »Det, jeg vil mere end noget andet, er at dekonstruere disse helte«

På Reddit har en bruger analyseret sig frem til, at »det ikke er synligt i hver eneste scene, eftersom det kun er ét ud af (gætter jeg) tre kameraer, hvis sensor er fejlbehæftet«, skriver branchebladet Variety. Men fejlen er altså tydelig i flere scener undervejs i filmen.

Vittige twitterbrugere har da også allerede omdøbt filmen til ’Army of the Dead Pixels’.

Michael Bo

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her