Det siges, at menneskers holdninger bliver mindre radikale med alderen. Det gælder ikke den engelske filminstruktør Ken Loach. Han er kun blevet mere vred, hvilket ikke ville komme andre end hans nærmeste ved, hvis ikke hans filmkunst samtidig også var blevet ved med at være vedkommende. Faktisk rammer hans to seneste film, guldpalmevinderen ’I, Daniel Blake’ fra 2016 og den bodilnominerede ’Sorry We Missed You’ fra 2019, direkte ned i konsekvenserne af den nye fattigdom i velfærdssamfund, hvor ingen behøvede at være fattige, hvis goderne var anderledes fordelt.
Ken Loach har selv fortalt, at ’I, Daniel Blake’ og ’Sorry We Missed You’ er to film, der kan ses uafhængigt af hinanden, men hænger sammen: De er begge indspillet i arbejdermiljøer i Newcastle, de indledes på samme måde, og de handler begge om frustrationer og reaktioner i mennesker, der bliver udnyttet af overklassen.
