Det handler om et svin, en so. Den russiske instruktør og dokumentarfilmmester Viktor Kossakovsky kalder hende og filmen ’Gunda’, men lad os begynde med at tale om en tyr, der ikke på samme måde har fået noget navn, men sammen med en flok høns og formentlig mange andre dyr deler livsophold på det kunstnerisk filmede moderne landbrug, som Kossakovsky har placeret sin film i.
Gården er formodentlig bygget af mennesker som du og jeg, men det ved vi egentlig ikke, for der siges intet i filmen, og der skrives intet. Der er ingen andre informationer end rulleteksterne, der bagefter takker de forskellige gårde, som denne kunstgård er billedmæssigt sammensat af, og så filmen, dens halvanden time lange, smukke, sort-hvide billeder af dyreliv. Selvfølgelig især Gunda, der får et kuld grise i begyndelsen af filmen, hvorefter hun nusser dem nænsomt med trynen og fodrer dem, altopofrende, med patterne.
