Den ene er dummere end den anden.
Godt nok har de superkræfter, men de har ikke ligefrem forvaltet disse enestående egenskaber særlig fornuftigt. Derfor er de expendable, undværlige, og er blevet placeret i The Suicide Squad. Vores antihelte i den nye selvstændige fortsættelse til DC-filmfiaskoen ’Suicide Squad’ (2016) er en flok skrupskøre superskurke, der bliver tvunget ud i noget, der bedst kan ligne en selvmordsaktion, for at redde verden.




























