0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldere kalder nyeste August-film rasende seværdig

Ny film fra Bille August får rosende ord fra flere anmeldere. Især Birthe Neumann spiller godt, lyder det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Birthe Neumann stråler i rollen som Karen Blixen i Bille Augusts nye film, ’Pagten’. Det mener enige anmeldere fra blandt andre Berlingske og filmmagasinet Ekko.

Hos B.T. og Ekko får filmen seks af seks stjerner, mens Berlingske har givet fem stjerner. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten giver fire af slagsen.

Politiken er dog mindre rundhåndet og giver blot tre af seks hjerter.

»Birthe Neumanns karisma kan ingen kvæle, men her synes den fanget som ånden i flasken, hvor instruktøren ikke kan finde det magiske løsen«, skriver avisen, der dog også kalder filmen for »vellykket«.

’Pagten’ er baseret på digteren Thorkild Bjørnvigs fortælling om et platonisk kærlighedsforhold til Karen Blixen.

Hun er flyttet tilbage til Danmark efter sit afrikanske eventyr. Hun har mistet sit livs kærlighed og sin farm, og kroppen er hårdt plaget af syfilis.

Blixen er dog anerkendt for sin kunst, og derfor indgår Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen en pagt om, at hun tager ham under sine vinger.

Hun lover, at hun vil gøre ham til en stor kunstner. Til gengæld skal han adlyde hende ubetinget.

Ros til skuespillerne

Simon Bennebjerg, der spiller Bjørnvig, er castet perfekt, mener B.T. Og Birthe Neumann er »genial«.

Det er flere andre anmeldere enige i.

»Er Birthe Neumann så god som Blixen? Nej. Hun er mageløs. Helt vildt fantastisk, faktisk«, skriver Berlingske. Information skriver ligeledes, at »Birthe Neumann lyser op i rollen som hårdtprøvet geni«, mens Ekstra Bladet konkluderer, at Neumann spiller »sit livs rolle«.

Hos DR, der giver filmen fem stjerner, skriver anmelder Maria Månson, at Birthe Neumann i rollen som Karen Blixen er »isnende, æggende, fascinerende og farlig. Det er lige, så jeg drukner i de gnistrende sorte øjne«.

Filmskaberen Bille August får også pæne ord med fra anmelderne.

»For Bille August er denne film en triumf. Det er, som om hele karrieren her samler sig«, skriver filmmagasinet Ekko.

Flere af medierne er også begejstrede for filmens æstetik.

»Billederne er smukke og præcist komponerede, lyddesignet lækkert, klipningen veltimet, kostumerne er som revet ud af de historiske arkiver, og rekvisitterne er som det naturligste monteret i de fotogene locations«, skriver Politiken.

ritzau