Man bør altid anmelde den film, man har set, og ikke den film, man kunne ønske sig at se. Eller de to film, man kunne ønske sig at se. For filmen ’Mig og mine 25 søskende’, som beskrives som en dokumentar, der i sin kerne handler om de børn, der kommer til verden som resultat af sæddonation, er i virkeligheden en fortælling i splittelse med sig selv, som ved at ville fortælle to historier på samme tid kommer til at fortælle dem begge halvt.
Dokumentaren følger den unge englænder Oli, hvis to mødre fik ham i 1998 med hjælp fra en sædbank i San Francisco. Mor Jody fortæller, hvordan de med fuldt overlæg valgte at sætte kryds i boksen ’anonym donor’. De to kvinder ønskede ikke at risikere, at der en dag dukkede en fremmed mand op, som ville blande sig i deres liv. Reglerne i USA er imidlertid, at en donor selv kan bestemme sig for at ændre status fra anonym til kendt donor, og det gav den identitetshungrende unge Oli mulighed for at få oplysninger om sin donor, og det er i den proces, han finder ud af, at han har 25 halvsøskende i USA.
