Symbolikken er til at tage og føle på, da hovedpersonen, den koreanskfødte litteraturprofessor Ji-Yoon Kim, Sandra Oh, overtager stillingen som institutleder for engelskinstituttet på Pembroke University. Hun kommer lettere ærefrygtig ind i det store ærværdige rum med fine gamle portrætter, masser af træpaneler og antikke møbler. Og da hun sætter sig i stolen bag det imposante skrivebord, knækker det ene armlæn af, så hun falder på gulvet. Kastet omkuld af fortiden.
Hun er den første farvede og kvindelige akademiske chef på instituttet, der er befolket med en parade af alderstegne hønisser fra dengang, de studerende lyttede andægtigt, ligegyldigt hvor røvsyge forelæsningerne var, men hun skal nok få ført instituttet ind i det 21. århundredes omskiftelige åndelige klima, blandt andet har hun planer om at fastansætte og fremhæve en yngre afroamerikansk kvindelig kollega, der praktiserer moderne undervisningsformer, inddrager de studerende og blandt andet anvender remedialisering i auditorierne.
