En ubestemmelighedszone. Det er det ord, jeg vender tilbage til, hver gang jeg ser en Kelly Reichardt-film. ’First Cow’, der er månedens film i Cinemateket og kan ses på Mubi, træder ind i den zone med det samme. Den åbner med et citat af William Blake: »The bird a nest, the spider a web, man friendship« fra ’Proverbs of Hell’ fra 1793, men vi træder fra det gamle, patosfyldte ind i en nutidens filmramme, hvor et stort fragtskib glider gennem det 4:3-filmrammeformat, som mange af tidens bedste instruktører (Reichardt, Andrea Arnold, Robert Eggers m.fl.) nu vælger for at signalere filmkunst.
Vi er i Oregon, selvfølgelig, hvor de fleste af Reichardts film har foregået. Vi ser en kvinde og en hund, der bringer minder om Reichardts ’Wendy og Lucy’ om en ung hjemløs, der strander i Oregon med sin hund. Hunden graver i jorden og finder ben – to hele menneskeskeletter, der ligger venskabeligt side om side i jorden.
