0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amerikansk rigmand fra true crime-serie kendt skyldig i drab på bedste veninde

Rigmanden Robert Durst, der blev kendt i HBO-serien ’The Jinx’, er kendt skyldig i drabet på Susan Berman.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Al Seib/Ritzau Scanpix
Foto: Al Seib/Ritzau Scanpix
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 21 år siden dræbte Robert Durst sin bedste veninde, Susan Berman. Det har et nævningeting ved en domstol i den amerikanske millionby Los Angeles afgjort i sagen mod den amerikanske rigmand natten til lørdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er den første kendelse i sagen mod Durst. Han er i alt mistænkt for i løbet af de sidste 39 år at have slået tre mennesker ihjel på tværs af tre delstater. I retten forsvarede han sig selv og nægtede drabsanklagen. Det havde han dog ikke held med.

En dommer i sagen skal nu fastsætte en dato for, hvor Robert Durst skal have sin straf. I en alder af 78 år er det ikke usandsynligt, at mangemillionæren kommer til at leve resten af sit liv bag tremmer. Ud over drabet i sig selv blev han nemlig også kendt skyldig i at have dræbt et vidne i form af Susan Berman, hvilket i sig selv udløser en livstidsstraf.

Ifølge anklagemyndigheden dræbte han Susan Berman, fordi hun havde fortalt, at hun havde hjulpet Durst med at dække over drabet af hans hustru 18 år forinden. Han var ikke selv til stede under fredagens retsmøde, da han er i karantæne efter at været nærkontakt til en coronasmittet.

Robert Durst er omdrejningspunktet i den populære HBO-serie ’The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst’ fra 2015. Det er en såkaldt true crime-serie, hvor Durst blandt andet bliver konfronteret med mistanker om, at han har slået flere personer ihjel. Heriblandt sin hustru Kathleen og altså også veninden Susan Berman.

Berman blev dræbt af et skud i baghovedet tilbage i 2000. Det skete, kort tid før at hun skulle have været afhørt af politiet i New York i sagen om Kathleen Dursts forsvinden i 1982. Robert Durst blev anholdt i marts 2015 i sagen om Bermans drab, få timer før det sidste afsnit af HBO-serien blev vist.

ritzau

Læs mere: