And just like that ... løb sidste episode af det nye ’Sex and the City’-reboot over skærmen. And just like that rindede tiden ud for at indlede artikler på verdens mest irriterende måde. Hvil, muligvis kun midlertidigt, i fred, dit elskelige, tåkrummende roderi af en tv-serie, der med en tung, uelegant fodplacering stavrede vild i din egen identitetskrise som en liderlig og småtipsy Miranda Hobbes i hæle.
Det er ikke bekræftet, at den Frankensteinske genoplivning af en af verdens måske allermest elskede tv-serier får en sæson to, men selv om anmeldere og seere på de sociale medier har udsat ’And Just Like That’ for intens hån, spot og latterliggørelse, har serien, som så mange ønskede at elske, i den grad været genstand for en engageret modtagelse.


























