Skiftevis for sjov og gravalvor har en udtalt svaghed for det dystert-makabre og dæmoniske sat sit præg på rockmusikken, siden de tunge drenge for et halvt århundrede siden først kastede deres kærlighed på alskens djævelskab sammenfattet i tallet 666.
Så når ’Studio 666’ blænder op for pentagrammer, splatter og et kopulerende par, der flækkes på langs midt i akten af en motorsav, er baggrunden for metaløjerne for en gangs skyld ikke så meget andre splatterfilm som rockmusikkens ryggesløse og ikke sjældent ufrivilligt morsomme dyrkelse af djævelskaben.




























