Der er en næsten Ken Loach-agtig følsomhed over den måde, historien om Nanna og Lasse fortælles på i DR 3-dramaserien ’Ingen vej tilbage’. Der er samtidig en stærk vilje til at sætte usynlige lidelser til debat.

Det her lover godt for dansk tv-dramatiks fremtid

De er så glade for hinanden, men de skjuler ting, og det er noget skidt.  Foto: Jan Bastian Munoz Marthinsen
De er så glade for hinanden, men de skjuler ting, og det er noget skidt. Foto: Jan Bastian Munoz Marthinsen
Lyt til artiklen

De er vel ikke regulære modsætninger, Nanna og Lasse. Men de kommer fra hver sit sted i verden, han fra Langeland og hun fra Storkøbenhavns øvre middelklasse. Og hvor hun har et smart job som stylist på et reklamebureau, arbejder han i en dagligvareforretning med at rydde op på lageret, sætte dåser på hylder og føle sig lidt alene blandt de overvejende færøske kolleger. Ikke desto mindre er de to rendt ind i hinanden og blevet det, man omtaler som bollevenner – sengekammerater uden forpligtelser og dyre følelser. Meget praktisk, kvadratisk og godt. Indtil noget gør, at der kommer emotionel stærkstrøm i kablerne.

Nanna flytter ind hos Lasse i hans lejlighed. De bliver rigtige kærester. Og da hun finder ud af, at hun er gravid, er der, som titlen antyder, ingen vej tilbage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her