Casper er gået glip af stort set samtlige fester på sit gymnasium, fordi han har så meget respekt for sin gerning som amatørfodbolddommer, at han ikke vil risikere at svigte spillernes tillid ved at møde brækmoden op med tømmermænd en søndag formiddag. Daniel spiser altid pasta med pesto og dåsemajs, inden han skal lede en kamp, og han drømmer om at dømme ’den perfekte kamp’, hvor alting klapper, alle nikker anerkendende, og ingen kendelse vil kunne anfægtes i noget omfang.
Iman fra Vanløse deler værelse med sin lillebror, har sin peptalk til linjedommerne skrevet ned på et lamineret ark A4-papir og drømmer om at være manden i centrum, når en topkamp afvikles i Parken.




























