Pixar, der har stået bag animationssucceserne ’Toy Story’ og ’Op’, er tilbage med en film, der skal hive familien ind i biograferne.
Det har vist sig at være en udfordring, fordi flere og flere har vænnet sig til at se familiefilmene på Disney+, men nu skal film jo som bekendt ses i biografen, og efter en sløv åbningsweekend i USA er publikum langsomt begyndt at samle sig om det nye Pixar-eventyr i biograferne. Den internationale premiere skal nok også hjælpe.
Filmen foregår i Element City, hvor de fire naturelementer, ild, vand, luft og jord, bor sammen – men i hver sin del af byen. De har intet med hinanden at gøre. Indtil ildpigen Ember møder vandmanden Wade.
’Elementært’. Biografpremiere 6. juli
