Da Little Richard i 1988 skulle overrække Grammy-prisen for årets nye navn, stjal han showet. Det gjorde Richard naturligvis altid, når han gik på scenen med lige så meget ild i øjnene som i håret.
Som det genfortælles i den nye dokumentarfilm ’Little Richard – I Am Everything’ skulle Richard engang i 1960’erne følge efter Janis Joplin, der havde givet så meget under sin koncert, at hun var besvimet. Publikum var ekstatisk.




























