Ung pige fra forstaden Long Island findes skudt gennem hovedet i Central Park i New York. Hun var groupie for et kultisk rockband, som hun hang ud med, og hun tog tit ind til den store by for at være sammen med dem – dyrke dem.
Hvem slog hende ihjel? Var det hendes hvalpenuttede, men rimeligvis også jaloux jævnaldrende ven fra forstaden? Var det et af bandmedlemmerne? Var det en voksen gift mand, hun havde en affære med på det hovedrige Upper East Side – ud for hvor hun blev skudt?




























