En blodig krop ligger på gulvet i en bruseniche. Gangenes faste vægge afviser lyset i blanke reflekser, og en cirkel står frem i en mørk sky af huller som skimmelsvamp, hvor dartpladen plejer at hænge. Døre smækkes med rungende ekko, for lyde har ingen knudrede overflader at sprede sig over, ingen bløde tekstiler at forsvinde i. Mursten, tremmer og trådhegn.
Arkitekturen er allestedsnærværende i hvert eneste billede i DR’s hårdtslående tv-serie ’Huset’. Helt ind i titlen.


























