I Frankrig er de ved at falde i svime over Arnaud Desplechins ’Bror og søster’. Det franske melodrama dirrer af store følelser, men mangler lidt at forklare grunden til de store følelser.

Kan man pludselig hade hinanden ... bare fordi?

Mon Dieu! Marion Cotilliard fyrer op under følelsesregistret. Foto: Filmbazar/Filmbazar
Mon Dieu! Marion Cotilliard fyrer op under følelsesregistret. Foto: Filmbazar/Filmbazar
Lyt til artiklen

Da jeg begyndte at frekventere de store filmfestivaler i Venedig og Cannes, var det et møde med mange af de italienske og franske film, som langtfra altid nåede frem til de danske biografer. Her mødte jeg en forkærlighed for det moderne melodrama, hvor alle følelser, også i hverdagen, var større, end vi nordboer typisk er helt trygge ved.

Det kommer jeg til at tænke på, da jeg ser Arnaud Desplechins ’Bror og søster’. Den erfarne instruktørs nye film er i Frankrig blevet noget af et tilløbsstykke. Le Figaro har svunget sig op til at mene, at Desplechin egentlig havde været tiltænkt rollen som sin generations Truffaut, men i stedet er endt som dens Bergman.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her