Uskyld og ungdommens mod stråler fra de 40 år gamle optagelser, hvor George Michael og Andrew Ridgeley vrikker rundt i små, superstramme shorts til tonerne af ’Club Tropicana’ og ’Young Guns (Go For It!)’ og får ungdommen til at gå bananas.
To fyre på 20 år, der må knibe sig selv i armen, mens drømmen om at lægge hele verden ned går i opfyldelse med et vrid med hoften, et uimodståeligt omkvæd og smil så hvide som skurepulver.




























