Mens Barbie-filmen går sin sejrsgang i mange biografer verden over – ikke mindst i den vestlige verden – vækker den tilsyneladende uskyldige film så stærke følelser hos politikere og censorer især i muslimske lande, at de har valgt at forbyde den.
»Barbie er én stor reklame for homoseksualitet og kønsskifte, den støtter svækkelsen af faderens dominans, undergraver og latterliggør moderens rolle og sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at indgå ægteskab og danne en familie«, lød det eksempelvis forleden fra den libanesiske kulturminister Mohammed Mourtada.


























