Som enhver biografgænger i Vesten nu ved, er en Barbie-dukke en vision om et kønsdiskriminerende glasloft, der ikke bare bør brydes, men aldrig burde have været der til at begynde med: Barbie som amerikansk præsident, Barbie som astronaut, Barbie som [indsæt selv fedt job i Vesten].
Jeg ved ikke, om der endnu findes en iransk Barbie-dukke, der klipper håret af i protest mod præstestyret, men der findes filmfolk, der forsøger at skabe feministisk filmkunst under de betingelser, som styret stiller op.


























