En særlig forlegenhed kendetegner stemningen i dette års udgave af DR’s nørdede realitykoncept ’Kunstnerkolonien’, der plejer at have succes med at blande store følelser og stor kunst. Samme slags forlegenhed, der kan opstå, når en gæst ikke tør indtage rummet, men hænger følelsesmæssigt akavet ud i entreen.
Gæsten i dette scenario er den eller de interviewende journalist(er) bag kameraet, som vi ikke ser og ikke hører, men som alligevel præger stemningen med en nervøs høflighed. Der indtræder simpelthen en for programmet ukarakteristisk tøven i mødet mellem mennesker, der aldrig smækker de metaforiske ben op på hinandens sofaborde.



























