I den hollandske animationsfilm ’Ting, man ikke bør blande sammen’ leges der med ’hvad nu hvis’-tanken. Tænk, hvis løvetæmmeren svingede pisken over en lille sød kanin, mens tryllekunstneren trak en farlig løve op af hatten? Eller hvis skovhuggeren var kommet til at bytte sin sav ud med koncertviolinistens bue? Det kommerder mange sære situationer ud af, og filmen lægger fint op til, at børn og forældre kan fortsætte tankerækken, når filmen er forbi efter bare få minutter. Udtryksløse tøjdyrsfigurer Den svenske animationsfilm 'Tord og Tord' lægger også op til eftertanke. Tord, en tøjdyrsbjørn forklædt som svensk småborger, opdager, at han har fået en ny nabo, tøjkaninen Tord. Det morer de sig meget over. De skriver små hilsner til hinanden - til og fra Tord - men pludselig en dag er den nye Tord forsvundet. Eller var han der nogensinde? LÆS OGSÅ:Kommentar: Nøøj, Buster Filmfestival er - ikke kun - for børn Uden at være en film, man slår sig på lårene af grin over, er 'Tord og Tord' en stilfærdigt morsom og deadpan underspillet fortælling om ensomhed og om fantasien, der løber løbsk. De udtryksløse tøjdyrsfigurer er ikke nuser, snarere er der en næsten David Lynch'sk stemning i den sært melankolske kortfilm, som er instrueret af Niki Lindroth von Bahr. Alt i alt en meget metaforisk form for humor, der måske appellerer mere til voksne end til børn?
Kønsstereotyper Andre af filmene henter deres historie i virkelighedens verden, som australske Hannah Hillards kortfilm 'Franswa Sharl' om drengen Greg, der ikke kan leve op til sin fars kønsstereotype forestillinger om, at en rigtig dreng skal være en mandhaftig sportsudøver. Og for at afprøve faderen, der altid insisterer på, at Greg skal konkurrere, stiller han på en ferie op til Miss Fiji-skønhedskonkurrencen. Vil hans far mon være stolt, hvis han vinder, selv om det ikke lige var den type konkurrence, faderen havde i tankerne? Kønsroller er til for at blive udfordret, og det sker både morsomt og med hjerte i 'Franswa Sharl'. LÆS ARTIKEL:Stor børnefilmfest rammer igen København Selv om filmene er fortalt i en let og morsom tone, kan de godt tackle tunge og alvorlige emner som mobning og overvægt. I danske Kristian Ussing Andersens fine kortfilm 'Den første Anders' ved skoledrengen Anders ikke, hvad han skal gøre ved de store drenge, der mobber ham. Indtil hans far fortæller en morsom historie om hans forfader, den første Anders, som brugte hovedet i stedet for at slå igen. I tykt og tyndt I hollandske Arne Toonens spillefilm 'Familien Tyksen' er der lattermild underholdning for hele familien.

Historien om den kærlige, men tykke familie, der lever efter devisen 'et sundt sind i en rund krop', men som får deres sag for, da de skal åbne en restaurant i de tyndes by, er fortalt med varme og sans for alle detaljer i en stil, der minder meget om danske Wikke & Rasmussen. LÆS OGSÅ:Børnefilmsinstruktør viser den 10-åriges forelskelse Familiens tykke søn får sin sag for i skolen, hvor de lærer at tælle kalorier, og hans forældre kæmper mod sundhedstyranniet i en by befolket af hysteriske helsefreaks - men selvfølgelig viser det sig, at byens tyndeste pige har en hemmelig sød tand ... Uden at moralisere eller endda direkte tematisere overvægt, får 'Familien Tyksen' lært de små tilskuere en hjertevarm lektie om sundhed med moderation - og samtidig er den lune humor tilrettelagt, så forældrene kan være med. Det er forbilledligt gjort. Forbilledlig er også det andet danske bidrag til festivalens humoristiske film: Lars Ostenfelds serie af kortfilm under fællestitlen 'Hvem lagde lorten?'. Hver film er afviklet på bare tre minutter i et koncept, der er lige så enkelt, som det er genialt: Via et nærstudie af en dyrelort får man både et lille grin og en masse viden om dyr og meget andet. Grin med mening »Der er en universel barnlig fascination af lort«, fortæller filmenes bagmand. »Det er lidt sjovt og lidt ulækkert at tale om lort, og på den måde kan vi få fortalt meget mere: om dyr, om overlevelse, om klima«, siger Lars Ostenfeld. LÆS OGSÅ:Guide: 10 must-see film på årets Busterprogram I 'Hvem lagde lorten?' kan man således lære, at elefantlort kan bruges til at bygge huse af, at kolort kan bruges som brændsel, og at visse dyr overlever takket være lort. Og netop til denne form for oplysning er humor et vigtigt middel. »Humor er en døråbner, en nøgle, som kan bruges til at nå ind til folk og til at fortælle ting, man normalt ikke kan fortælle om. Global opvarmning er skidesvært at fortælle børn om, men bruger man lort som indgangsvinkel, er der pludselig en måde at komme til at fortælle om det på«, siger Ostenfeld. »Lort er et større og større problem i verden, der er flere, der dør af lort end af malaria, og derfor er det vigtigt, at børn lærer om lort. Lort er nemlig andet og mere end den irriterende hundelort, man kommer til at træde i på fortovet«. »Vi er gået efter humor, ikke komik«, siger Lars Ostenfeld. »Med humor mener jeg, at der også er noget bag, et menneske, et budskab eller en mening«. 'Hvem lagde lorten?' er da også et fremragende eksempel på, hvad humor kan bruges til i børnefilm, og det undrer ikke, at BBC har indkøbt serien til verdensomspændende distribution. Humor for børn behøver ikke være plat falde på halen-komik for at bringe smilet frem på store og små læber. SE MERE:buster.dk