Det er mere end passende, at filmfestivalen Cph:Dox har valgt at lade dokumentaren 'Joy Division' være hovedattraktionen under afslutningsgalla.
Dels fordi Dox siden sin debut i 2003 har haft et særligt fokus på slægtskabet mellem film og musik. Og dels fordi filmen Joy Division (ikke overraskende om bandet af samme navn) under lige præcis aftenens afslutningsgalla blev begavet med prisen i Sound & Vision kategorien.




























