Menneskeaben skal på enhver tænkelig måde behandles som et lille barn.

Det var præmissen, Herbert Terrace stillede op, da den ambitiøse unge professor i 1974 købte en kun få uger gammel chimpanse og overlod den lille fyr til sin veninde Stephanie Lafargue og hendes familie i en gammel etageejendom på Upper West Side i New York.
LÆS OGSÅFilmfolk guider: Det vil vi se på CPH:DOX Chimpansen blev døbt Nim Chimpsky og så begyndte et liv med bleer, bluser og sproglege. Forsøget skulle undersøge, hvorvidt det var muligt at lære intelligente chimpanser at bruge sprog, hvis de blev behandlet som mennesker fra morgen til aften.
Flippet eksperiment Eksperimentet var især i starten flippet. Ingen førte logbog, og ingen analyserede de ophobede data. Professoren kom på besøg en gang imellem, ellers sejlede det i langt hår, seksuel nysgerrighed og abekattestreger. Hjemme hos den unge hippiepsykolog Stephanie fik man en fri opdragelse. Nim var ikke den eneste, der hang i gardinerne, men han var klart den bedste til det!
Alfahan Nim viste sig hurtigt at have andre naturtalenter end sine hårløse brødre og søstre. Med et meget hurtigt udviklet instinkt for hierarki blandt hanner arbejdede han målrettet på at få skubbet Stephanies mand, Wer, ud af reden. Wer var blid poet og glad for sine bøger. Så Nim begyndte målrettet at massakrere Wers elskede bogsamling! LÆS OGSÅPolitiken.dk viser fem CPH:DOX-film Sprogligt viste Nim en eksplosiv udvikling i retning af at kunne tilegne sig tegnsprog. Beviserne på, at han rent faktisk kunne bruge sprog systematisk med sætningsgrammatik, forblev uklare.
Smag for fart og fest Nim havde smag for alt det gode - fart og fest, leg, sprut og dope. Eksperimentet varede i fem år, indtil Nim blev for voldsom. For bidsk, for liderlig og for bomstærk. En halv abe opfostret som menneske, men med sine dyriske instinkter intakt. Hvad stiller man op med en chimpanse, der tror, den er et menneske, og som har en stærk personlighed og et vindende væsen, men kan finde på at bide dig i ansigtet, så du kommer tre måneder på hospitalet?
Tragisk biprodukt Forsøget skal undersøge, hvorvidt en chimpanse kan lære sprog. Men forsøget kommer til at fortælle en anden historie. At Nim bliver en chimpanse med stærke menneskelige følelser, er et biprodukt, som står tilbage som en tragedie, da forsøget brat aborteres. LÆS OGSÅScorseses portræt af Harrison er langt men fremragende Gang på gang skifter fortællingen overraskende retning. James Marsh er i besiddelse af et stort og fascinerende arkivmateriale, som han med suverænt overblik kombinerer med skiftevis bevægende og afslørende vidneudsagn fra fortællingens menneskelige hovedpersoner sat op i stiliserede rammer som i Irving Penns fotografiske atelier. Marsh, der i sin karriere kreativt krydser frem og tilbage mellem dokumentar og spillefilm, fortæller med raffineret sans for dramatisk iscenesættelse og fin brug af Dickon Hinchcliffes subtilt følelsesladede musik.
Hjerteskærende drama Det er længe siden, jeg har set en spillefilm, som berørte mig lige så dybt som denne dokumentarfilm om en abe fatalt forklædt som menneske.
LÆS OGSÅFeteret videokunstner: »Der kommer aldrig rigtig stor kunst ud af et kompromis« Fra at være et pudseløjerligt tidstypisk 70'er-projekt med flippet professor, fri sex og joints til både mennesker og aber, udvikler 'Project Nim' sig til et hjerteskærende drama med svinske bure, klamme dyreforsøg, overrumplende lyspunkter og med den karismatiske professor Herb som eksperimentets hensynsløse alfahan.
Skarp underholdning Der er lavet mange film om søde, sjove, kloge og såre menneskelige dyr. 'Project Nim' er skarpere og mere underholdende end de fleste. Filmen om Nim pirker til de seriøst rumsterende spørgsmål, vi må stille os selv om vores forhold til dyrene. Hvad er forskellen på mennesker og dyr, og hvori består ligheden? Og hvordan kan vi med de svar, vi mener at finde, handle, så vi kan være os selv bekendt? Menneskeaben, som bliver seriøst udfordret i 'Project Nimb', er homo sapiens. FACEBOOK