»Jeg er positiv overfor kernekraft. Det hænger sammen med, at jeg har interesse for Frankrig, hvor man har atomkraftværker på snart sagt ethvert gadehjørne«.
Det siger Ole Tholstrup, der er steget på bussen ved DGI-byen kl. 12 lørdag sammen med 59 andre for at tage med dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX en tur til Barsebäck i Skåne for at opleve et atomkraft værk indefra – og for at se en dokumentarfilm om emnet.


























