Det var en sær relation, Steen Johannessen opbyggede til de tre mænd i Aleppo, som dagligt trak lig og lemlæstede ud af byens ruiner. Han havde mødt dem og fotograferne et par gange. Men kendte dem langt bedre, end de kendte ham. Fra time efter time af optagelser af deres liv og hjerteskærende arbejde i Aleppos ruiner, han dagligt sad og kiggede igennem.
Måned efter måned. Hver dag kunne nogen være blevet ramt. Måske dræbt. Og, siger den danske klipper, som hen ad vejen blev medinstruktør:
»Jeg har følt mig virkelig magtesløs i det år, jeg har tilbragt sammen med de her mennesker. Hver dag stod jeg op og tjekkede, om der var nogen, der var døde. Og skulle forholde mig til, hvad deres liv var. Derfor har jeg på afstand fået et forhold til nogle mennesker, som jeg jo egentlig ikke kender særlig godt. Og det gør det selvfølgelig svært, og når nogen bliver såret eller dør, lider man jo med dem«.
I 20 år har Steen Johannessen lavet dokumentarfilm. Og, siger han:
