Egentlig ville jeg have troet, det var en ret dårlig idé at filmatisere den irske forfatter Claire Keegan. Hendes bøger er små og hendes fortællinger mere skitse end udfoldet narrativ. En slags ordknap, men ordfortryllet karsk realisme.
Uden at ligne oplagt oplæg til filmatisering har Keegans prosa ikke desto mindre vist sig at være det.