0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik 'Happy Feet ' er årets mest storslåede animationsfilm

Pingvinernes lange march gennem filmindustrien kulminerer med det morsomme og originale epos om den fodrappe outsider.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP/ Warner Bros
Foto: AP/ Warner Bros
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ærlig talt – endnu en tegnefilm om pingviner, skal dét være originalt!? Selv om sådan en reaktion er totalt fejlagtig her, er den unægtelig nærliggende: Fra vuggestueungernes uskyldige ’Pingu’ til sidste års speedet-skøre pingvinmytterister i ’Madagascar’ kender vi da til svømmehudløshed tegnefilmens version af en stilfuld aften i Sydpolens frimurerloge.

Og fra den franske filmbiolog Luc Jacquets dokumentarisk baserede verdenssucces ’Pingvinmarchen’ kender vi også virkelighedens vilkår for fjerkræet med luffer:

Er der ét sted, hvor konvention og indordning er lov, er det blandt kejserpingvinerne i Antarktis! Den lange march fra spisested til yngleplads kan kun udføres i flok, og hannens udrugning af ægget – kun ét! – mens hunnerne vandrer tilbage og fouragerer igen, ville uden flokkens tætte sammenstimlen medføre hurtig massekuldedød i stedet for et nyt slægtled.

Plottet er langtfra fejlfrit, det vender jeg tilbage til. Men i strømmen af fjantede ’funny animal’-film med selvironiske undskyldninger for sig selv er ’Happy Feet’ velgørende: årets mest storslået originale, filmisk velfortalte animation.

Den lange optakt er nærmest animationens musicalgendigtning af Jacquets epos, bygget op over den kalden, ’hjertesangen’, som den hjemvendende hun straks genkender magen og den nyudrugede unge på.

Her får hannen Memphis’ r&b-bas blodet til at rulle i Norma Jeans smækre krop – men deres fælles barn er ikke med! En ’brummer’?

Det er ikke ordet, ungen ejer ikke stemme i livet, men til gengæld liv i fødderne. Endnu kun halvt ude af æggeskallen stepper lille Mumle som sydkalottens svar på Fred Astaire!

Udstødt
Men selv om han vil gi’ sit liv for at bjerge en rå sild fra griske kjover og havmåger og skænke den til årgangens lækreste syngesild, Gloria – så er og bliver Mumle en outsider.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter