Problemet med Al Pacino er, at han er så pokkers god en skuespiller. Det er i hvert fald et problem, når han som i 'Two For The Money' stiller op i en film, der slet ikke er stor nok til den lille mester. I 'Two For The Money' leverer Pacino således som Walter Abrams et portræt af et charmerende og manipulerende magtmenneske, der får stakkels Matthew McConaughey til at ligne en flødebolle uden substans. roblemet? At Matthew McConaughey har hovedrollen, men er fuldstændig ude af stand til at generere interesse for sin figur. Øjnene glider af på hans blanke overflade og hæfter sig uvægerligt ved Al Pacino, når han forvandler sin blanding af ludoman og forretningsmand til en moderne Shakespeare-skikkelse. Scenen, hvor Abrams kupper et møde hos ludomanernes sidestykke til AA, er så virtuos, at man er lige ved at rejse sig og råbe 'bravo!' Filmens emne er bestemt ikke uinteressant. Det handler om spil. Højt spil. Formuer satses på sportsresultater. Sportsbetting. En bugnende business som lige præcis befinder sig på den rigtige side af loven. Det skulle den måske ikke gøre, for hvis man skal tro 'Two For The Money', så foregår der bag kulisserne en målrettet indsats for at få svage sjæle til at spille sig fra hus og hjem. Pacino er den tidligere ludoman Walter Abrams, der har sat spilleriet i kommercielt system. Som giver unge Brandon Lane et tilbud, han ikke kan sige nej til. Cykelbuddet Brandon har som tidligere amerikansk fodboldspiller et indgående kendskab til spillet og spillerne og kan kunsten at kombinere sandsynlighed og intuition. Abrams tilbyder ham verden på et sølvfad, hvis han blot vil sælge sin sjæl og tage navneforandring til tipsoraklet John Anthony. I disse mefistofeliske pagter, hvor tipsoraklet selv er indsatsen i et på flere planer højt spil, er der stof nok til, at Pacino kan trylle. Men selv Al Pacino kan ikke få Shakespeare og Tipsbladet til at gå op i en højere enhed.