To ting kan man være sikker på: 1) At Jason Smilovic har haft en fest, da han skrev manuskriptet til 'Lucky Number Slevin'. 2) At instruktøren Paul McGuigan næppe har troet sit eget held, da han så et drømmehold tage form. For det er ikke hver dag, en fiffig lille krimikomedie kan blære sig med at have Bruce Willis, Morgan Freeman, Ben Kingsley, Danny Aiello og Stanley Tucci om bord. Og værre bliver det ikke af, at filmens unge par bliver spillet af Josh Hartnett og Lucy Liu, der begge viser sig overrumplende vakse ved havelågen. 'Lucky Number Slevin' er en lille skruebold af en film med konstant uforudsigeligt opspring. I gæld til den bloddryppende humor i 'Pulp Fiction' og beslægtet med Shane Blacks 'Kiss Kiss Bang Bang', men 'Lucky Number Slevin' finder sin egen måde at blande kortene på. Centralt i fortællingen står begrebet 'The Kansas City Shuffle'. Det er, forklarer Bruce Willis, når man lokker folk til at se til venstre, mens man selv rykker til højre. Altså et trick for tryllekunstnere, falskspillere og filminstruktører. Unge Slevin ankommer til New York, bliver prompte slået ned og frastjålet sin i.d. Kun iført et håndklæde om livet slæbes han af sted til gangsterbossen Bossen. Som hævder, at Slevin hedder Nick Fisher, skylder ham 96.000 dollar og kun kan slippe ud af kattepinen ved at dræbe gangsterrivalen Rabbinerens søn. Og så er Slevins tychobrahesdag endda kun lige begyndt! Vældig underholdende og tempofyldt fortalt af skotske McGuigan, der i 1998 debuterede med Irvine Welsh-filmatiseringen 'The Acid House'. 'Lucky Number Slevin' er fuld af visuelle taskenspillertricks og fiffige vildledninger, der alt sammen effektivt øger forvirringen, pirrer nysgerrigheden og holder spændingen ved lige til noget nær det sidste. Snurrigt og stiligt, mens man undervejs nyder den ene kølige lille performance fra proffer som Tucci, Freeman, Kingsley og Willis i hyggehjørnet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview