37 år gammel bliver den jødiske, østrigske arkitekt Simon Wiesenthal i maj 1945 frigivet fra koncentrationslejren Mauthausen i Østrig af amerikanske soldater.
Han vejer kun 45 kilo og ved, at han har overlevet, hvad hans mor, de fleste andre af hans familiemedlemmer og mange af hans venner døde af.
De er blevet myrdet i gaskamre eller for eksempel under tvangsarbejde i kz-lejre.
Overlevet 12 kz-lejre
Simon Wiesenthal har overlevet ophold i 12 kz-lejre.
Og resten af sit liv arbejder han på at forfølge nazister, der tog livet af 6 millioner jøder, romaer, homoseksuelle og andre under Anden Verdenskrig.
Han er overleveren, der føler sig naturligt forpligtet til at yde krigens ofre juridisk retfærdighed.
Fokus på Anden Verdenskrig
Indtil han dør i en alder af 96 år, bliver han ved og ved med at arbejde på at opspore naziforbrydere og gøre verden opmærksom på vigtigheden af at retsforfølge krigsforbrydere, om de så hedder Hitler og Eichmann fra Tyskland eller – i 1990’erne – er mere nutidsaktuelle pendanter fra Rwanda eller det tidligere Jugoslavien.
Simon Wiesenthal leder uophørligt efter retfærdigheden, og selv om han er opmærksom på sin samtids krigsforbrydere, så er hans fokus dog først og fremmest de mennesker, som stod bag udryddelsen af 6.000.000 jøder under Anden Verdenskrig.
Nazijægeren
Han får tilnavnet ’nazijægeren’ og møder gennem årene megen modstand fra verbale trusler og kritik til – i 1982 – en fysisk mordtrussel materialiseret i en brandbombe, der springer uden for hans og hans mangeårige hustru Cylas rækkehus i Wien.
Tidligere er historien om Simon Wiesenthal blevet fortalt af Wiesenthal selv i hans bøger, af journalister og blandt andet i sporadiske klip i film som ’Odessa Kartoteket’ (baseret på Frederik Forsyths roman) og ’Drengene fra Brasilien’ (baseret på Ira Levins roman).
Stort og væsentligt arkivmateriale
I dokumentarfilmen medvirker Frederik Forsyth og Ben Kingsley, der spillede Simon Wiesenthal i filmatiseringen af ’Drengene fra Brasilien’.
I ’I Have Never Forgotten You’ har instruktøren Richard Trank i det hele taget takket være årtiers optagelser med Simon Wiesenthal samt interview med hustru, datter, rabbinere, forskere og andre omkring ham og arkivbilleder fra kz-lejre og Første Verdenskrig virkelig muligheden for at skabe en dokumentarfilm, der er lige så seværdig, som den er væsentlig.
Instruktørens manglende sans
Faktisk skal man kløjes en del i det som instruktør for at spolere dét virkelighedsdramatiske materiale.
Det er ikke desto mindre lige ved at lykkes for Richard Trank.
En klipper med hang til at skalpere Simon Wiesenthals ansigt, en komponist med lyst til at bade historien i harmonisk, romantisk strygersovs, en fortæller (Nicole Kidman) med spag stemmestyrke.
Og mest af alt en instruktørs manglende sans for at gøre stoffet filmisk er alt sammen lige ved at snuppe lysten til at se ’I Have Never Forgotten You’ til ende.
Mangler prioritering
Men også kun lige ved og næsten. Strygerne skulle have været strøget, Kidman burde have fundet kraftigere betoninger frem.
Og især ville det have klædt filmen, hvis instruktøren havde kogt Wiesenthals biografiske barndomsfacts og andre i denne sammenhæng mindre væsentlige detaljer ned til konkrete oplysninger for til gengæld at prioritere de mere alment vedkommende dramatiske punkter i hans livshistorie.
Især første del af filmen drænes både billed- og fortællemæssigt af instruktørens insisteren på at få Wiesenthals baggrund inden Anden Verdenskrig grundigt fortalt.
Væsentlig dokumentarfilm
Det er under og især efter Anden Verdenskrig, at filmen for alvor bliver interessant.
I årene i kz-lejre og i de efterfølgende år, hvor Wiesenthal stædigt og med voksende succes opsporer naziforbrydere, selv om han er under kritik for det; ikke mindst fra indflydelsesrige mænd i hjemlandet Østrig, hvor mange nazistiske forbrydere har søgt tilflugt.
’I Have Never Forgotten You’ er ikke den store biograflærredoplevelse. Til gengæld er filmen en tv-egnet dokumentarfilm af den rigtig væsentlige slags.
fortsæt med at læse
