Med burkaen som beskyttelsesdragt imod truende fjender og omgivet af sikkerhedsfolk bevæger 26-årige Malalai Joya sig omkring i Farahprovinsen i det sydvestlige Afghanistan.
Hun taler klanledere og opiumkonger imod. Hun opfordrer kvinder til at bruge deres stemmeret.
Hun rådgiver piger, der er tvunget ud i ægteskab og fungerer i det hele taget som en slags advokat for mennesker, der er kommet i klemme.
Samtidig fører hun valgkamp.
Det er i efteråret 2005, og med livet som indsats stiller den karismatisk talende og uselviske Malalai Joya op til parlamentsvalget.
Tæt på mennesket
Det er Malalai Joyas valgkamp og virke i befolkningen, som er den episke historie i den danske instruktør Eva Mulvads film 'Enemies of Happiness’. Ved valget i 2005 blev den afghanske politiker sit lands yngste parlamentsmedlem.
Mulvad og hendes filmhold holder sig selv helt ude af billedet, mens de følger den usædvanlig åbenmundede og modige kvindes politiske taler og samtaler med mennesker, der har brug for hjælp.
Ved hjælp af Mulvads fokuserede, observerende filmsprog kommer man tæt på Malalai Joya som menneske og fatter flere nuancer af det krigsramte muslimske land, hvor det er livsfarligt at kritisere krigsherrer og narkohandlere.
Malalai Joya som heltinde
Det har Joya mærket, siden hun ved et stormøde i 2003 kaldte afghanske politikere for forbrydere, hvorefter hendes mikrofon blev slukket og hun blev slæbt væk af væbnede vagter.
I årene derefter er hun blevet udsat for drabsforsøg og truet med voldtægt og mord, men som ’Enemies of Happiness’ viser, bliver hun ved med at tale højt om de forbrydelser, som en FN-rapport også har dokumenteret.
Håbefuldt billede
Trods krigshandlinger, opiumsforbrydere og kvindeundertrykkelse virker Afghanistan i ’Enemies of Happiness’ som et land med et stolt folk og en fungerende dagligdag. Eva Mulvad tegner ikke et sort-hvidt, men et håbefuldt billede af landet i filmen, hvor Malalai Joya fremstår som heltinde.
Ikke blot fordi hun siger sin mening som politiker, selv om hun er i livsfare og lever under konstant beskyttelse. Også fordi hun i det hele taget er handlekraftig på områder, hvor ingen andre gør noget. For eksempel har hun etableret et børnehjem og en helbredsklinik, hvor ingen af delene fandtes i forvejen.
Uden forstyrrende mislyde
Den danske fortælling om hende er klar og uden forstyrrende mislyde. Andre instruktører ville have valgt at kommentere situationen i Afghanistan eller piske filmstemningen yderligere op. Mulvad undlader, og det er klogt. For udvendige kommentarer ville have skabt distance til hovedpersonen, og historien er dramatisk nok i sig selv.
Filmen vises i Empire 12. november, kl. 15 og på Nationalmuseet 13. november kl. 17.
fortsæt med at læse
