Så har man oplevet dét med: en jul uden premiere på en ny tegnefilm fra Disney eller adoptivbarnet Pixar.
Næ, tiderne skifter, som både romerne og Bob Dylan sagde. Men så er det jo godt, at vi selv kan.
Kun et par måneder efter den flabet originale ’Rejsen til Saturn’ er danske A.Film på juleeventyr, nu i coproduktion med finner, tyskere, en enkelt irer og sågar EU-midler.
Nisse og hornmusik
’Niko og de flyvende rensdyr’ er moderne computergenereret 3D-animation, men kunne i grundhistorien være klassisk amerikansk familietegnefilm:
Rensdyrkalven Niko har aldrig mødt sin far, men kalorius er efter sigende medlem af Julemandens kanekorps, det berømte forspand, der én nat om året overgår verdens bedste piloter.
Og helliger resten af året til flyvetræning plus juleøl, nisse og hornmusik.
Hundesultne ulve i hælene
Så denne flygtige herre begiver Niko sig ud for at finde, da han har gjort sig umulig i rensdyrflokken ved at røbe dens gemmested for ulvene.
På vejen til Julemandens Fjeld mod nord har han kun to små rejsekammerater: flyveegernet Julius, en ærværdig husven, der har taget sig af Nikos opdragelse; og som guide den kvikke væsel Wilma, der før har været på destinationen.
Og lige i hælene de hundesultne ulve med tænder så store, at børnehavebørnene må blive hjemme!
Mafia-ulve møder julemandens kanekorps
Først skal man lige vænne sig til både det finske manus’ lokalpatriotiske lokalisering af julemanden – vores Nissebande er åbenbart gået lige så forkert i Grønland som i Vestindien – og til animationsstilen:
Den bredmulede Niko med samme kantede skumplastgevir som resten af flokken, ulvenes groft karikerede kæmpepoter osv. ligger tættere på ’Ice Age’-stilen end på Bambi-traditionen.
Heldigvis, tænker man så lidt efter. For netop det usentimentale figurdesign fremmer humor og flugt over feltet, når det enstrengede forfølgelsesplot – lige før det ender i arkadespillets forudsigelighed – folder sig ud i et storslået klimaks på Julemandens Fjeld:
Ulveflokkens mafiabande møder Kanekorpsets drukmåse, og Niko består sin manddomsprøve – men på uforudset vis.
Vildfaren salonpuddel
Den danske instruktør – tidligere med på ’Hjælp, jeg er en fisk!’ og ’Den grimme ælling & MIG’ – har ikke levet sine år hos A.Film forgæves.
Lige fra tema til scenografi har opgøret på fjeldet inspiration fra ’Asterix og vikingernes’ prøve på, om »frygten giver vinger«.
En pink salonpuddel i en kostelig, men ikke just velmotiveret gæsteoptræden som ulvenes gidsel er angivelig faret vild – fra optagelserne til ’Jungledyret Hugo’, måske? Lån eller ej – det virker her.
Årets danske juletegnefilm
Det samme gør danske skuespilleres årelange erfaring med animationsstemmer:
Lars Dittmann Mikkelsen har mørkt blod på tanden og stemmebåndene som ulvenes anfører, Kaya Brüel lægger cool koketteri i Wilmas stemme, og som den gamle Julius lyder Jens Jacob Tychsen næsten som Helge Kjærulff-Schmidts version af Merlin i ’Sværdet i stenen’.
Selvfølgelig er mesterværker som ’Løvernes konge’ og ’Find Nemo’ heller ikke fjern fra ’Find Nikos far - eller Nikos selvrespekt’. Men mixet af humor, spænding og barnligt oprigtig alvor samles til sin helt egen helhed.
Der er international ambition og frydefuld flugt over feltet i årets danske juletegnefilm – og heldigvis ikke et ord om artsfællen Rudolf.
fortsæt med at læse
