De Syv Have er ikke, hvad de har været. Til gengæld er de noget andet. Det er mange år siden, berømte swashbucklere som Douglas Fairbanks, Errol Flynn og Burt Lancaster kunne betage alle raske drengehjerter med deres sorte og blodrøde piraters fægtekunst og kridhvide tandsmil. Pirat fra en anden tidsalder I 'Pirates of the Caribbean' er Johnny Depps Kaptajn Jack Sparrow mildt sagt en pirat af en mere tvetydig støbning. Rigget ud som et omvandrende loppemarked og med sit tykke lag mascara, sine kvindagtigt kniksende håndled og ikke altid lige mandige opførsel, en pirat fra en anden tidsalder. En tidsalder, hvor ironi og latterliggørelse har afløst heroisme, og hvor det berusende syn af en skude for fulde sejl kun er en enkelt ingrediens i et bugnende lager af fantastisk grej og computerskabte effekter. En postmoderne tidsalder, hvor ambitionen er at skabe den ultimative underholdningsfilm. Ved uden smålig skelen at mixe hvad som helst til maksimal effekt. Flere ting i gryden Den første 'Pirates of the Caribbean' blev et hit ved at blande sørøvere og spøgelser. Sørøvere har altid været et overtroisk folkefærd. Nu havde de pludselig god grund til at være det! I 2'eren med undertitlen 'Død mands kiste' putter instruktøren Gore Verbinski og manuskriptforfatterne Ted Elliott og Terry Rossio med smittende dødsforagt endnu flere ting i gryden. Det i forvejen magisk hævede sørøverskib 'The Black Pearl' får nu følgeskab af selveste Den Flyvende Hollænder. Tilføj nu sørøvere og gengangere adrenalinen fra Indiana Jones i afdelingen for eventyrlig fart & tempo. Vilde special effects Filmen har herlige stunts, der bl.a. involverer bungee jump for viderekomne og en rullende fægtescene, der ville have gjort selv en D'Artagnan rundt på gulvet. Læg dertil skumle indfødte a la 'King Kong' - og et vaskeægte havuhyre og en kaptajn, der begge er stærkt inspireret af 'En verdensomsejling under havet'. Vel at mærke som genfødte af en special effekt-afdeling, der lader Kaptajn Nemo være en sørøver-zombie med blævret blækspruttehoved og livligt tentakelskæg! Også 'Dommedag Nu' - i scenen, hvor Coppola mest direkte refererer til Conrads 'Mørkets Hjerte' - er med som citat. Joseph Conrad, Jules Verne og Burt Lancaster?! Jo, jo og Gore Verbinski har formået at proppe det hele i 'Død mands Kiste' uden at drukne sin 2'er i hovedløs overbudspolitik. Pirat med dry martini Rundt om Depps herlige Jack Sparrow stortrives de to gavtyve Ragetti og Cotton (MacKenzie Crook og David Baillie). Orlando Bloom undslipper faren for at blive en for fersk Will Turner, Keira Knightley får lov til mere end at se køn ud og så er Stellan Skarsgaard og Naomie Harris klare gevinster som henholdsvis det omvandrende koralrev Bootstrap Bill og voodoo-heksen Tia Dalma. Skattejagt, alien, monster, superhelt og ringridder. Alle har de haft deres tid. Eventyrlige genrer blomstrer, sygner hen og genopstår. I øjeblikket er de alle som kulørte stafetter rakt videre til et eventyr om sørøvere i en form for nutidigt pirateri, hvor de er blevet shanghajede til at give et nap med, når Jolly Roger skal stige til vejrs. Ironien hersker 'Død mands Kiste' er et multi-action eventyr, hvor der ikke er sat grænse mellem det drabelige og det fantastiske, og hvor den klassiske helt, i dette tilfælde Orlando Blooms Will Turner, er henvist til en birolle underlagt nutidens ideal: den ironiske helt. Så ironisk, at man næsten forventer, at Sparrow, Jack Sparrow er navnet, vil give sig til at bestille en dry martini snarere end slå hul på et fad piratrom. Ironisk, men ikke mere ironisk end at pointen i fascinationen er den samme. Sørøvere bliver som cowboys skildret som frie fugle. Utilpassede eventyrere. Individualister og outsidere i en verden, der er i færd med at skrumpe ind, blive kortlagt til mindste detalje, gennemreguleret og borgerliggjort. Cowboys må kæmpe forgæves imod pigtråd og bankmænd. Sørøvere må slås til det sidste mod Kongen og Kompagniet, der kynisk opdeler den friske luft, bølgen blå og drengedrømmenes øde øer i interessesfærer og investeringsobjekter. Er Jack Sparrow tvetydig og ironisk, er hans modstandere det ikke. Det Ostindiske Handelskompagni bliver helt korrekt skildret som en forløber for kapitalens kæmpeorganismer, der vil lægge deres klamme hænder på klodens ressourcer og opdele jordens befolkning i råstof og forbrugere. En fest på lærredet Parallellen - og appellen til nutiden med dens mange veltilpassede individualister - er til at tage og føle på. Men alvoren og plottets hoved og hale vejer ikke flere gram, end at 'Pirates of the Caribbean' bliver en helt igennem uhøjtidelig og meget fornøjelig fest på lærredet. Tiden flyver med vinden i ryggen. Nej, De Syv Have er ikke, hvad de var engang. Måske skulle man døbe dem om til De Otte Have, hvis der skal være plads til det hele? Bl.a. den 3'er, som allerede er indspillet, og som 2'eren noget demonstrativt lægger op til