For meget af det gode er bare skønt! Mae Wests version af vellystens og vulgaritetens evangelium er det nærmeste, man kommer en dækkende beskrivelse af dette overflødighedshorn af en eventyrfilm spækket med stjerner, proppet med plots, dyppet i digitale tryllerier og rullet i special effects.
Det er i dén grad for meget – men mindre kan heller ikke gøre det, når det gælder sørøverfilmenes svar på Ragnarok. Hvordan? Jo, forestil dig følgende scene:
Bryllup, fangarme og malstrøm
’Den Flyvende Hollænder’s algebegroede skrog er under kommando af den medusahovedede Davy Jones atter dukket op af havet med riggen blafrende af unævnelige væseners fangarme. Bundet i en malstrøms spiral udkæmper den nu en nærkamp med selveste Den Sorte Perle, Jack Sparrows og Barbossas piratskude.
Mellem disse to havets hævnere svinger levende og døde sørøvere sig i tovværket fra skib til skib, to skippere udkæmper duel højt oppe på rånokken, mens en tredje fra kommandobroen vier de unge elskende – før fuldriggerne i malstrømmens universalafløb får takkelagen filtret sådan sammen, at fælles undergang synes uundgåelig ...
Hvem bliver ny genfærdsskipper?
Men først skal hjertet af den levende døde Davy Jones udfries af sin kiste og erstattes med en andens, så ’Den Flyvende Hollænder’ kan få en ny genfærdsskipper, dømt til ti år til søs for én dag i land! Bliver det den brutale Barbossa, den læspende Sparrow eller en af de unge heteroelskende, der må tage tjansen i næste afsnit af evigheden?
Alt det kan først afgøres, når de ni sørøverhøvdinges broderskab træder sammen og vælger en ny konge, der kan tage kampen op med det almægtige og skrupelløse Ostindiske Kompagni – selve kolonikapitalismens onde ånd som den fælles ærkefjende. Uden at det selvfølgelig sikrer piratbosserne imod hinandens indbyrdes forræderier!
Man har vænnet sig til den tommetykke ironi
I saltvandskrønernes dans om en død mands kiste forenes uden smålig analyse drengebøgernes ramasjang og konspirationsfantasier med romantikkens vaskeægte kærlighed til døden – og ud over den, helt ind i de gotiske skrøners pagt med dødsrigets lovgivende forsamlinger. Og de ender splejser Gore Verbinski efterhånden så virtuost, at treeren her faktisk overgår både etteren ’The Curse of the Black Pearl’ og toeren ’Dead Man’s Chest’. Måske også, fordi vi nu har vænnet os til den tommetykke selvironi, der virkede lovlig koket i etteren.
Keith Richards som sørøverhøvding
Stadig lige så tvetydig som loven selv er Johnny Depp som den finkede Jack Sparrow, efter toerens møde med søuhyret Kraken fanget i sin egen skrupelløse fantasi! Geoffrey Rush overspiller lige tilpas som den sleske og kyniske Barbossa, og der er bonusgevinst på alle hylder bag dem: Fra Yun-Fat Chow og Keith Richards som sørøverhøvdinge – en aldrende tiger på spring og en godt og vel mosgroet rullesten! Til Stellan Skarsgaard som dødning, halvt sammengroet med genfærdsskudens skrog, og uden for pædagogisk rækkevidde for sin søn, Orlando Bloom med mere mandighed end fra seriens start.
Kvinderne kører med klatten
Men det er nu kvinderne, der kører med klatten: Naomi Harris som en sort Kalypso, med foruroligende kræfter som krabbernes hekseherskerinde! Og ikke mindst Keira Knightley, der fra rollen som guvernørens datter og kamphanernes trofæ er vokset med opgaven, nu en sej sild og våbenfør sørøverdronning i egen ret!
Bevares: For meget er for meget. Og hele garnet af handlingstråde er faktisk lige så filtret som de vridende og vrikkende tentakler i genfærdsskipperens blækspruttefjæs. Men det skal nu til, for at filmen kan blive sådan en triumf for special effects, digitale katastrofelandskaber – og for den dertil hørende frodige fantasi, som ved et hemmeligt søkorts hjælp kan bringe en fuldrigger i frit (vand)fald ud over verdens kant eller en kæntret ditto til havets bund – og ud igen på den anden side!
Stevensons 124 år gamle roman ’Skatteøen’ møder Terry Gilliams 26 år gamle pionerfilm ’Time Bandits’ – og resultatet er saltvandsvåde drengedrømme, der skummer over alle bredder!
Læs også Søren Vinterbergs anmeldelse af 'Pirates of the Caribbean - Den Sorte Forbandelse
Læs også Kim Skottes anmeldelse af 'Pirates of the Caribbean 2 - Død Mands Kiste
fortsæt med at læse
