Instruktøren og filmfotografen Max Kestner kan fortælle dokumentariske danmarkshistorier på en sjælden og særlig måde. Ligesom hans to foregående, prisbelønnede film, 'Nede på Jorden' og 'Rejsen på Ophavet', er også hans nye, 'Mig og Dig', en rigtig god og original hverdagshistorie, man bliver rørt af at se. Hjerteligt tonefald Ikke bare på grund af de ting, der bliver sagt i filmen. Lige så meget, fordi man kan mærke alle de usagte undertekster i de billeder af ansigter, bevægelser og omgivelser, som Kestner har valgt. Han viser de medvirkendes gode sider. Men især i 'Mig og Dig' fortæller han også om de ømme punkter - i det mest hjertelige tonefald. Så man måber, krummer tæer og griner højt, mens øjnene er ved at trille ud af hovedet. For så himmelråbende tåbeligt kan to voksne og tilsyneladende normale mænd da umuligt opføre sig i det her lille gennemorganiserede, oplyste velstandssamfund? Jo. Og det gør kun denne komedie sjovere, at en af de to mænd er sangeren og sangskriveren Rasmus Nøhr. Siden filmoptagelserne sluttede, er han blevet landskendt for sine ligefremme sangtekster og sin livsglade stemme. Da Max Kestner begyndte at rende i hælene på vennen Rasmus Nøhr med et kamera for nogle år siden, havde sangeren hverken pladekontrakt eller publikum. 'Mig og Dig' er en udviklingshistorie om den lange periode, hvor den lige så godmodigt udseende som naive Rasmus Nøhr forsøgte at blive rockstjerne i Danmark. Indimellem prøvede han så også at få en kæreste, og dét gik endnu værre. Nøhr får nok Det er godt at have kontakter, når man vil frem i verden. Men man kan ende med at bevæge sig baglæns, hvis man har de forkerte forbindelser. Rasmus Nøhrs ven Morten Holm er et fund for Kestners film. Og en katastrofe for sangerens forsøg på at gøre karriere. Det ved Rasmus Nøhr, men han holder jo af vennen og er blåøjet nok til at hyre ham som manager og booker. Mens de deler noget ost, skyller efter med sodavand og i øvrigt især ser fodbold en sommeraften i en trang ungkarlehybel, lover pokerspilleren Morten Holm, at han nok skal line noget turné op, når han har været sydpå efter flere skillinger. Kan man have tillid til løst formulerede løfter udtalt over en fodboldkamp af en fyr, der går rundt på hjemmekontoret iført hvide underhylere, slasket undertrøje og lidt for mange kortspil? Rasmus Nøhr kan. Åbenbart. Et stykke ad vejen. I klip ser man de to venner tale ud hver for sig. Om den andens svagheder. Med de klip bygger Max Kestner op til et af filmens højdepunkter, hvor Nøhr får nok. Han fyrer Holm, da de sammen har været på dansk rockhistories mest utrolige Jyllandsturné bestående af kun to job i Aalborg: en lavbetalt koncert på et sodavandsværtshus for tidligere misbrugere og en ubetalt morgenspilning på et plejehjem for en gruppe beboere, der hverken kan høre eller se. Knuselskelig De scener er kun nogle af de ubetaleligt morsomme og rørende i Max Kestners film. I begyndelsen af filmen spørger man sig selv, hvorfor i alverden instruktøren dog har valgt at fortælle om Nøhr, der trods alt kun har udgivet to cd'er. Svaret er, at der næppe findes andre talentfulde sangskrivere, der er lige modige og naive som ham. Man skal være jubelidiot for at hyre en fyret, umusikalsk manager som mundharpespiller. Rasmus Nøhr gør det. Og slipper på en eller anden måde af sted med det. Fordi han vil, og fordi han tror på det. Det er også det, der langt om længe gør ham til en opadpilende stjerne. 'Mig og Dig' er en knuselskelig, dygtigt instrueret hverdagskomedie om mennesker, der i udgangspunktet er nul og niks. Men som så alligevel næsten kan, hvad de vil.