Unge mennesker fatter en forståelig interesse for sex, sprut og stoffer - og så falder fars kødhammer. Det handler om skræk og rædsel og dyrekøbte erfaringer. Om nymodens hedonisme som kontrast til amerikansk puritanisme. 'Hostel' adskiller sig egentlig ikke fra denne grundopskrift på et teen scream, men har byttet den amerikanske forstad ud med det underlige Europa, hvor gammel ondskab og raffineret fordærv lurer bag hvert andet gadehjørne. De to unge amerikanere Josh og Paxton skejer ud i Amsterdam sammen med islændingen Olí med de glatbarberede gonader. Vildt gang i den på den velkendte maner. Men så får de et tip: I nærheden af Bratislava findes et herberg befolket med tophotte babes. De tre sætter omgående kurs øst og finder ganske rigtigt et vandrerhjem, der minder mere om et gratis luksusbordel. Men nu har vi lugtet lunten: Intet er gratis. Det mest interessante ved Eli Roths 'Hostel' er, at den spiller på amerikanernes manglende forståelse af verden omkring dem. Men så har man vist også vredet den eneste dybsindige klejne ud af dén film. For Eli Roth har det mere handlet om at give den kendte opskrift et ekstra vrid med tommelskruen. Man skal være rimeligt syg i roen for at udspekulere en film som 'Hostel'. På den anden side er det ikke et gys, der griber i den blå luft, men en skrækfilm, der benytter sig af den kun alt for velkendte kapitallogik, der dikterer, at alt kan købes for penge, hvis blot prisen er høj nok. Hvis det er klam underholdning, man er ude efter, leverer 'Hostel' varen. Men det oppumpede Tarantino-stempel, som filmen markedsføres under, lover mere, end det holder. Udspekuleret og effektfuld, javel, men slet ikke på samme skarpe niveau som den australske 'Wolf Creek'. Slovakiet lægger lokalitet og navn til de gyselige begivenheder. Det har sikkert betydet en håndfuld lunende dollar, men prisen kan være høj. 'Hostel' vil næppe vil øge turisttilstrømningen til Slovakiet foreløbig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Den gamle minister har meget at være stolt over. Heldigvis stikker den nye ikke op for bollemælk
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn i Aarhus
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























