Det starter og slutter med et fyrværkeri, der oplyser den gråmelerede nattehimmel over London, som samtidig må sige farvel til to af sine symbolske bygningsværker. I mellemtiden er man umanerligt godt underholdt af en flot, velspillet og frem for alt blændende godt instrueret fremtidsgyser. Og bagefter vil både billeder og eftertanke blive hængende en rum tid. Hvilket sådan set måske er det allerbedste ved 'V for Vendetta', selv om det er en blodig uretfærdighed at fratage den de fine, filmiske værdier. Baseret på en populær kulttegneserie af samme navn, der som en del af det venstreorienterede magasin Warriors primært var vendt mod Margaret Thatchers regime i England i de tidlige firsere, er 'V for Vendetta' en på alle måder politisk film. Som rejser sig tårnhøjt over tegneserien. Det er der ingen grund til at spilde tid på, når vi nu har fået en så god og elementært djævelsk spændende film. Som forhåbentlig vil trække mange unge i biograferne og give dem brugbart tankegods til politiske overvejelser og samtaler. For det er umuligt ikke at knytte 'V for Vendetta' til vore dages verdensorden med islamofobi, racisme, homofobi, terrorisme samt frygten for, at kriserne kan give medvind til totalitære partier. Præcis som frygtet er det gået i det England, vi dumper ned i i 2020. Diktatoren Sutler (John Hurt) er kommet til magten ved at overbevise befolkningen om, at det er nødvendigt at sælge ud af frihedsgraderne for at forhindre epidemier, kemisk krigsførelse, islamisme og terrorisme i at brede sig. Lyder det bekendt? Godt, så lad det blive ved det. For rent filmisk fungerer 'V for Vendetta' fint uden skumle tanker om, at den lige så godt kunne have heddet 'B for Bush' eller 'V for virkelighed'. Omdrejningspunktet for historien er den maskerede terrorist V, så eminent spillet af Hugo Weaving med kropslig karisma og verbal elegance, så man faktisk glemmer masken. Han har, som det viser sig, sine stærke, personlige grunde til at myrde en serie personer og angribe det regime, han direkte udfordrer ved at bebude datoen for parlamentets eliminering. En nat redder han den smukke, velmenende, men naive tv-pige Evey (amerikanske Natalie Portman med troværdig sejhed i sin sårbarhed og knap så vellykket britisk accent) fra at blive voldtaget af de brutale nattevægtere med det maleriske navn The Fingermen. En porøs alliance opstår mellem pigen og den belæste terrorist, der hjemme i sit skjul opbevarer ulovlige effekter som eksempelvis Koranen. I hælene har de to den hårdt pressede kriminalinspektør Finch (spillet af Stephen Rea med en stilfærdig styrke, der giver både rollen og filmen karakter). Og så går det ellers løs med seriemord, barske afsløringer af V's hemmeligheder fra den dystre fortid, tortur, sprængninger og politijagt frem mod en virkelig forrygende finale, der ikke svigter selv de stærkeste håb. Manuskriptet er stærkt med sine forgreninger og effektive bipersoner, der spilles formidabelt også i de roller, pladsen ikke tillader at nævne her. Men først og fremmest må æren for den vellykkede film tilskrives den debuterende instruktør James McTeigue. Han var assistent for brødrene Andy og Larry Wachoswki ved skabelsen af deres ambitiøse 'Matrix'-trilogi. Men kommer her bragende med en film, der faktisk fungerer bedre, er mere spændende, sjovere og direkte end 'Matrix', der sandede til i sin sludrende lommefilosofi. Her får vi en mesterlig orkestrering, som kun trækkes lidt ned af, at filmen indimellem er ved at snuble i sine høje ambitioner, og af, at V's politiske budskaber er temmelig banale. Men hellere være ambitiøs og have budskaber end servere ligegyldigheder. 'V for Vendetta' er en lang film, men så god, at man faktisk ønsker, at den ville blive ved. Så velfortalt, rytmisk, billedmæssigt flot, spændstig og spændende er den. Den flotte fremtidsgyser fænger fra første scene med sin elementært spændende handling i grænselandet mellem frihedskamp, selvtægt og terrorisme i et futuristisk, om end uhyggeligt nærværende London. Der er fornemt skuespil af den maskerede Hugo Weaving og talentfulde Natalie Portman i de to hovedroller, og den nærværende historie vil tvinge enhver til eftertanke.