Hvor andre piger som børn havde usynlige veninder, havde Marilyn Mazur en usynlig danselærerinde ved navn mrs. Mystikulov. Anekdoten knytter smukt an til billederne, der danner sig af den helt unge pige, der rejste i hælene på Palle Mikkelborgs V8. Som uanset hvor og hvornår de spillede, dansede vildt og inderligt foran scenen til musikken. Det er i denne beskrivelse af percussionisten Marilyn Mazurs drift til at udtrykke sig frigjort kropsligt, at Christian Braad Thomsens portrætfilm zoomer ind på det essentielle. Herfra er springet kun kort til scenen med den unge musiker, der med sin talking drum under armen og klokker ringlende om anklerne dansede rundt som eksotisk-musikalsk indslag i Miles Davis' orkester i midt-80'erne. Marilyn Mazur er et af Danmarks største internationale navne og en virkelig original musikalsk skikkelse. Så en portrætfilm er helt på sin plads. I stedet for en historisk-pædagogisk redegørelse har filmmanden og jazzkenderen Braad Thomsen valgt en fremgangsmåde, hvor både kunstneren og musikken får lov til at tale ud. Især for musikkens vedkommende er det velgørende. Det er så at sige musikken, der skal forklare musikeren snarere end omvendt. Det gør 'Queen of Percussion' til et musikerportræt med musikken i centrum. En meget omhyggelig introduktion til de mange instrumenter i Mazurs arsenal opleves som en noget omstændelig introduktion placeret tidligt i forløbet. Til gengæld kommer det biografiske stof om Mazurs familiebaggrund relativt sent. Denne springende tilgang med masser af musik og sparsomme informationer er med til at gøre filmen en snert indforstået. Man oplever udstrakte præstationer af navnløse musikere og kommer igennem et længere interview med ægtemanden og bassisten uden at få at vide, at han hedder Klaus Hovmand. Det fremgår senere af rulleteksterne. Jazzkendere vidste det selvfølgelig nok i forvejen. Braad Thomsen har ikke villet lade konkrete informationer forstyrre musikken, men nogle gange er det faktisk mere distraherende ikke at få noget at vide. Men grundlæggende sympatisk og udmærket med et musikerportræt med musikken og musikerfølelsen i centrum.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Morskaben ophører, når de indser, at Rusland og USA ikke behøver at bede Kyiv om noget«
-
Martin Krasnik om omstridt dokumentar: »Den tegner et manipulerende billede«
-
Nødråb fra offentligt ansatte: »Jeg turde ikke gå ned til hoveddøren, mine børn var bange, det var vi alle«
-
Ekspedienten på det lille bageri nægtede at sælge mig en skive af surdejsbrødet
-
Min læge rynkede på næsen. Jeg kunne se det med det samme; der var noget helt galt
-
Som så mange i min generation stykkede jeg en tilværelse sammen via deltidsjobs og sort arbejde
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Sørine Gotfredsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lisbeth Maria Hansen
Klumme af Christian Jensen