Med sin lille fjernkontrol trygt liggende i næven kan succesforfatteren Andrew Wyke (Michael Caine) styre alt det topmoderne, teknologiske isenkram, han har fyldt ind i sin store villa langt ude på landet. Og tilsyneladende også sine egne følelser. Da hans kones unge elsker, Milo Tindle (Jude Law) ankommer for på hendes vegne at anmode om skilsmisse, forsøger forfatteren at franarre fløsen ære og værdighed ved hjælp af alle villaens skjulte tricks i et koldt dobbeltspil med flere twists og drejninger end en gennemsnitlig vindeltrappe. Et teoretisk spændende, om end velprøvet udlæg for en psykologisk thriller med kvinden og kærligheden som usynlig tredjepart til en duel i så maskuline rammer, at man til fulde forstår, at konen har forladt Andrew Wyke. Og dermed den (u)trygge rede af magelig, materiel komfort.
Hovedpersoner for distante
I det hele taget er problemet med Kenneth Branaghs opdatering af Anthony Shaffers teaterstykke ’Sleuth’ (’Dobbeltspil’), som første gang blev filmatiseret i 1972, at fjernkontrollen er blevet brugt så flittigt, at de to hovedpersoner fremstår for distante.
Og kulissen som et anmassende antræk, der er med til at fjerne fokus for det, der skulle være et højspændt, psykologisk drama med giftigt nærvær. Selv om det er glimtvis fascinerende og lejlighedsvist morsomt at følge duellen og dialogen på kølighed og kløgt, er det meget svært at føle den store empati med nogen af d’herrer.
