'My Date With Drew' er endnu en behjertet satsning på en dokumentarfilm i de danske biografer. Hidtil har de få succeshistorier været amerikanske og problem-orienterede. Brian Herzlingers 'My Date With Drew' er også amerikansk, men glem alt om korrupte politikere og fedmeeksplosiv fastfood. Brians ønskedrøm er sød og småfed på en helt anden måde. En meget amerikansk fortælling om at turde forfølge sine drømme. Men i celebritetskulturens tidsalder handler det ikke om at blive rig som J.P. Morgan. Det handler om at realisere sig selv ved at komme tæt på sit idol. Så da den 27-årige halvarbejdsløse filminstruktør Brian Herzlinger i en tv-quiz vinder 1.100 dollar ved at svare rigtigt på et spørgsmål om skuespillerinden Drew Barrymore, ser han det som et tegn. Han har været vild med den jævnaldrende Drew Barrymore, siden han så hende i 'E.T.', og nu beslutter han at gøre noget ved det. Han vil have et stævnemøde med Drew. Ressourcerne, eller spillereglerne om man vil, er de 1.100 dollar og de 30 dage, man kan have et videokamera på prøve. Den generte - eller måske i virkeligheden knap så generte - Brian og hans hold starter som anonyme ikke-eksistenser, men gnaver sig langsomt tættere ind imod kernen af berømmelseskulturens lukkede cirkler. Man kan have sin mistro til, i hvor jomfruelige de tre filmkammerater i virkeligheden er i Hollywood-forstand, men 'My Date With Drew' bliver under alle omstændigheder en kær og afvæbnende fortælling om jordnær tilbedelse. Som spil noget langtrukken i perioder, men er man til reality, er denne odyssé en livsbekræftende og uhøjtidelig hyldest til drømmen om at gøre sit liv lidt større end småt. Som tager ublufærdigt fat i den oversete følelsesmæssige virkelighed bag kendis-kulturens kulørte forsider, mens den som dokumentarfilm også henvender sig til et noget andet publikum end det politisk orienterede.