Shane Black er kendt som manuskriptforfatter bag en stribe af Hollywoods store action-succeser fra 'Dødbringende våben' til 'The Last Boy Scout' og 'The Long Kiss Goodnight'. Action med tungen slagfærdigt lige i munden. Med sin debut som instruktør røber Shane Black imidlertid sin forelskelse i genrer af ældre dato. Nemlig ærværdig film noir og forkætret kiosklitteratur. Hele arsenalet af lige så selvsikre som utroværdige pulp fiction-helte fra kioskernes snuskede hylder er her forenet i idolet Jonny Gossamer. Men det mere dominerende forbillede er Raymond Chandler og hans enestående evne til at masseproducere hårdkogte og vittige onelinere. For derefter med rund hånd at drysse dem ud over et plot så byzantinsk, at man ligesom detektiven kun med den bedste vilje kan finde både hovedet og halen. Og egentlig er ret ligeglad. For i godt selskab er det aftenen i dens fulde udstrækning og ikke kun godnatsjussen, der er afgørende for arrangementets succes. At 'Kiss Kiss Bang Bang' har et element af pastiche, lægger Black ikke skjul på. De enkelte 'kapitler' deler titel med nogle af Chandlers mest berømte detektivromaner. Men samtidig er 'Kiss Kiss Bang Bang' absolut nutidig. Med lystig ironi og skødesløs vold inspireret af Tarantinos 'Pulp Fiction', men samtidig endnu mere postmoderne end Tarantino. Fortælleren Harry Lockhart i skikkelse af Robert Downey Jr. nøjes ikke med at plapre løs til publikum. Han sætter også spørgsmålstegn ved dets kompetence, spoler tilbage i handlingen og kommenterer filmens egne klichéer! Hvilket kunne have været en træls opvisning i koket coolness, hvis ikke lige Shane Black havde været så forbandet leveringsdygtig i morsomme replikker og syge scener. For at sige det ligeud så er 'Kiss Kiss Bang Bang' simpelthen grinebidergaven til alle filmnørder. Plottet er lige efter bogen. Altså dén ingen endnu har været åndssvag nok til at skrive: Harry er på flugt fra et mislykket indbrud i en legetøjsbutik i New York, da han blødende fra et skudsår braser ind hos skuespillere, der er ved at aflægge prøve til en filmoptagelse. Inden Harry ser sig om, befinder han sig til et party i Hollywood i selskab med pengemænd, fidusmagere og starletter. Hvad angår varme og dybsindighed kan omgangsformen konkurrere med isen i en skøjtehal. Den homoseksuelle privatdetektiv Gay Perry (næsten som i Frankrigs tvivlsomme hovedstad Gay Paree) skal vise Harry, hvordan man spiller snushane på film. Men skuespilleri er smitsomt. Så Harry 'kommer til' at udgive sig for rigtig privatdetektiv over for den smukke unge tredjerangsskuespillerinde Harmony Faith (ja, sådan noget hedder de altså i Hollywood!), og snart hober ligene og mysterierne sig op. Harry & Perry. Med Robert Downey Jr. tilbage i storform med hundeøjne og virtuos selvironi og med Val Kilmer som bøssedetektiven med kyssemund og brystkasse som en ladeport er der lagt i kakkelovnen til et replikkalas af de helt store. Det er det rene pjat, men det er godt nok sjældent, at pjatteriet bliver leveret af en fyr så vaks ved havelågen som Shane Black.