Brudfladerne er mange i det moderne Tyrkiet og det betyder, at der også kunstnerisk er bud på nytolkning og visioner i det store land. Tyrkisk film har i de senere år været inde i en rivende udvikling, der til fulde bekræftes af den både varme og smukke film om The Imam. Imamen Emrullah har haft held til at flygte langt væk fra sin fortid og er blevet en tidstypisk forretningsmand i Istanbul, hvor han bor i et stort hus med den smukke kone, han er ved at blive skilt fra og er meddirektør i et stort computerfirma. Han har endda skiftet sit navn ud med det mere funky Emre. Alligevel indhenter fortiden den langhårede direktør, som kører rundt i Istanbuls fortravlede gader på en Harley- Davidson. En af de gamle skolekammerater fra præsteskolen dukker op for at bede om hjælp. Han har kræft i maven og beder Emrullah, som ingen kender under det navn i computerfirmaet, om at finde en afløser som imam i den landsby, hvor han har sit virke. I første omgang bare i en måneds tid. Det ender naturligvis med, at Emrullah retter sin Harley-Davidson mod den fjerne landsby i bjergene. Og kører lige inde i konflikten mellem den moderne, sekulære stat og en mere fundamentalistisk religiøs retning blandt de landsbyboere, der hilser den nye, langhårede imam velkommen med store forbehold. Filmen holder sin humane, varme og poetiske tone hele vejen igennem og vinder ved ikke at hælde til hverken den ene eller den anden side, politisk eller religiøst. Den er tvært imod almenmenneskelig og derfor vedkommende også for os gammeldanskere. Der er en egensindig lun og sine steder humoristisk tone i det, der på sin vis er en lige så ærketypisk landsbyhistorie som svenske 'Englegård', men også holder fast i sit umiskendeligt tyrkiske kolorit. Efter vores smag er filmen vel lang og nogle af rollerne overspillet, men det er detaljer i en godt fortalt historie, der viser, hvor store vanskeligheder og elementære menneskelige konflikter religion kan føre med sig. Her i denne stærkt seværdige film bliver religionen næsten den egentlige terrorist i det menneskelige liv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview