Hvordan har de det egentlig, dyrene i Zoologisk Have? Er de tilfredse med at leve et luksusliv i forgyldte bure, hvor eneste krav er, at de skal 'optræde' for begejstrede gæster? Eller er der et instinkt i dem, der vokser som en gylden drøm om livet i den vildmark, hvor de selv eller deres forfædre engang udfoldede sig frit? Medmindre vi engang bliver i stand til at gøre alverdens skabere af tegnefilmkunsten efter og få dyr til at tale, får vi næppe nogensinde svaret. Et godt bud får vi dog nu i 'Madagascar', seneste eksempel på en eventyrlig grinebider for barnlige sjæle i alle aldre fra Dream Works. Ifølge filmen er svaret, at nogle dyr, eksempelvis zebraen Marty, fantaserer om et liv som fri, mens andre som løven Alex er mere end tilfredse med at få maden serveret på faste tidspunkter og i øvrigt blot nyde de beundrende og ærefrygtige blikke fra menneskene. I zoologisk have i New York er Alex den ubetingede 'stjerne' blandt dyrene, men han er såmænd vennesæl nok og nyder at være i godt selskab med Marty, flodhesten Gloria og giraffen Melman med permanent halsbetændelse. Hans bedste ven, Marty, derimod har fået øjnene op for, at der er et andet liv derude, og til sidst beslutter han sig for at gøre fantasi til virkelighed ved at tage toget fra Grand Central Station sydpå. De bekymrede venner sætter efter for at tale ham til fornuft. Flugten ender imidlertid galt, og som straf bliver de fire obsternasige dyr sendt langt væk til en anden zoologisk have med skib. Undervejs ryger de over bord og skyller ind på kysten af den store afrikanske ø Madagaskar, hvor de naturligvis møder både nye frænder og farer. Hvoraf de måske selv er de største, for når en løve bliver sulten nok, kan den godt få lyst til at æde selv sine bedste venner. Og der ryger da også nogle små uskyldige dyr i løbet af filmen. Mens man kan indvende, at der ikke er meget historie eller dramatisk udvikling i 'Madagascar', kan man ikke komme uden om, at filmen er både overordentligt morsom - man sidder faktisk og gnækker hele vejen igennem - og utroligt velskabt. Med inspiration i de klassiske tegnefilm har Tom McGrath og Eric Darnell skabt nogle forrygende animationer, som faktisk tager mildt pis på genrens konventioner, samtidig med at de fastholder friskheden og umiddelbarheden i hvert eneste billede og bevægelse på lærredet. Det er en sand fornøjelse at følge dyrenes meget livagtige bevægelser og ansigtsudtryk, som er vidt forskellige for hver karakter. Det gælder ikke mindst de fire pingviner, som er filmens absolutte humoristiske clou og klart banker aberne på Madagaskar på grinebarometeret. Men også landskabsbillederne fra Madagaskar åbner junglen op på en inviterende måde. Dertil kommer, at de danske stemmer med Søren Fauli som Alex og Mick Øgendahl som Marty fungerer fint. Især Trine Dyrholm, der får en drilsk sensualitet ind i sin flodhest, overrasker positivt. Men også Jesper Asholts hypokonder af en giraf er spøjs. En stærkt underholdende film uden Disneys pompøsitet, som dog mangler at have afrundet historien helt på forhånd.