Om det så er at charme sin ind på en seriøst arbejdende kvindelig læge fra WHO. Eller at lede efter en skat i et forsvundet skib i en krigszone i Vestafrika. Eller at udfordre en nådesløs militærdiktator, der spreder gift i drikkevandet. Eventyreren Dirk Pitt (pigecharmøren Matthew McConaughe) er skam mand for frygtløst at tage alle udfordringerne op og smile til - med et regelmæssigt, snehvidt amerikansk tandsæt, der står i skærende kontrast til hans orangebrune teint. Matthew McCanaugheys konstante, usandsynlige vinderudstråling hænger udmærket og uløseligt sammen med resten af instruktøren Breck Eisners spillefilmsdebut 'Sahara', der bygger på en storsolgt roman skrevet af Clive Cussler. Historien i 'Sahara' er lige så utroværdig som handlingen i film om Indiana Jones eller James Bond for nu at nævne et par helte, der kan have inspireret til den galante supermand Dirk Pitts karakter. I 'Sahara' optræder et utal af enten gode eller onde mænd, der med Dirk Pitt og hans ven Al Giordino (den sympatiske drengerøv Steve Zahn) i centrum kæmper mod hinanden i motorbåde og jeeps, fra helikoptere og kamelrygge eller med de bare nævner på et tårnhøjt solenergianlæg midt i den glohede ørken. Det er de locations, som er det specielle ved denne her actionkomedie. At det meste af handlingen foregår i det vestlige Afrika, gør billedsiden interessant, indtil man vænner sig til synet af de brune floder, de støvede stenhuse og bredskærmsbillederne af sand, sand og atter sand. Replikskiftet og machomændenes opgør er en langtrukken ørkenvandring, som den enlige kvinde (smukke Penelope Cruz) ikke kan bremse, når nu hun ikke skal lave andet end at se godt ud, mens helten redder hende. Nogle af drengerøvsjagterne fungerer fejende flot. Men mange af replikkerne er altså for dumme, og de fleste af de værste får Steve Zahn lov til at sige. Synd for ham. Men værre for os andre. For det er medvirkende til, at det er svært at nyde dette her uforpligtende eventyr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Den gamle minister har meget at være stolt over. Heldigvis stikker den nye ikke op for bollemælk
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn i Aarhus
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























