Er der noget, han vil være fri for, er det dét, han bliver udsat for: Efter et opslidende liv som LA-politiets bedste mand til at forhandle gidseltagere ned på jorden og redde menneskeliv har Jeff Talley - i Bruce Willis' mest glatragede og sammenbidt bøffede version - søgt landlig ro som lokalsherif, hvor hans hovedproblem er teenagedatterens brok over at bo på bøhlandet. Unge er i det hele taget nogle livsfarlige og selvoptagne røvhuller, hvis vi skal konkludere ud fra denne film, for det er også et par ungdomsforbrydere, der på ny bringer ham i fedtefadet: To tabertyper under lavalderen vil stjæle en bil fra et af de 'rige svin', men ender med at tage både bilejeren og hans to børn som gidsler, da både alarm og panik bryder ud. Desværre er bilejeren uundværlig for en mafiøs organisation, der nu lægger ekstra pres på Jeff - ved at tage hans egen kone og datter som gidsler. Redder han ikke den rige, fremmede familie, så ryger hans egen! En rigtig 'catch 22'-situation efter bedste Jack is back-mønster. Eller ligesom de videospil, instruktøren før har lavet, og som den Store Bukke Bruce selvfølgelig er drengerøv nok til at kende og dermed kan han mobiltelefon-instruere den kvikke knægt i den fremmede gidselfamilie. Nervepirrende - jo, hvis man ellers kan abstrahere fra, at scenen befolkes af så åndede klichékarakterer, at de næsten kun kan være af pap. Og så er det jo knapt så afgørende, om de bliver reddet ud af det sindssyge inferno eller ej. Det halvhjertede tilløb til socialøkonomisk baggrundsskitse ender også som ufrivillig selvparodi. Bedst er filmens fortekster, en ganske stilren billedstudie i sort-hvid med røde flader, så man skulle tro, vi allerede var i gang med Willis' næste film, over tegneserien 'Sin City'. Vent hellere på dén.