Det er lige før, Marvel bliver en genrebetegnelse for sig, med sit genbrug af det amerikanske tegneserieforlags superhelte i live actionfilm med trickeffekter - fra Hulks dumpt rasende syvmilespring hen over Californien til de mere elegante kampsportsgrene med indbygget Hongkong-svæv, som f.eks. i 'Daredevil'. Hvor netop Marvel-amazonen Elektra også for første gang svingede sig ind på skyskrabertaget og filmlærredet. Fortsat i Jennifer Garners sportstrænede skikkelse - samme fitnessklub som Lara Croft og Lotte Heise, tror jeg - får hun her sin egen film. Med 'Daredevil'-instruktøren Mark Steven Johnson og Marvel-serie-veteranen Stan Lee som producere er der både garanteret kampscener med flugt over feltet og en vis loyalitet over for serieforlægget. F.eks. er hendes seje ynder nu emballeret i ægte korsagerødt med navlekig, ligesom på tryk, når hun hvirvler rundt i trickkampe mod de - ganske fantasifulde - tobenede dræbermaskiner, hun får på halsen, udsendt af Hånden. Hånden er en megamafiøs japansk organisation, der først har hyret hende selv som lejemorder. Men hun får ondt af ofrene, en enlig far og hans teenagedatter, og må i stedet beskytte dem mod kimonoklædte Kirigi (Will Yun Lee fra bl.a. 'Die Another Day') og medmordere som den fatale fru Typhoid, hvis fingerspidser med de sortlakerede negle får alt til at visne og dø! Eller Tattoo, hvis rockertorso er en zoologisk billedbog af tatoveringer, hvorfra rovfugle og slanger kan materialisere og frigøre sig. Historien slæber i en laaang start og er selvfølgelig noget selvhøjtideligt vrøvl, inklusive de tågede flashbacks til Den Hornedes (farens?) mord på lille Elektras mor - forbindelsen til den antikke navnesøster er helt fri. Men kampscenerne i sidste halvdel er flotte, og 14-årige Kirsten Prout er et oplivende moment som Elektras lærling og stridens æble.