Det bliver - forhåbentlig - lidt sværere at gemme sig bag illusionsløse slagord som 'Alle hader os' for fodboldens hårdtslående broderskab, hooligans, efter den britiske film 'The Football Factory'. Filmen forsøger nemlig ligesom John Kings romanforlæg at give de anonyme voldsmænd en historie og et ansigt. Her drejer det sig om The Chelsea Headhunters, et berygtet firm, som hooligans kalder deres grupperinger. Vi møder den unge butiksassistent Tommy Johnson (Danny Dyer), filmens eftertænksomme og grundlæggende sympatiske fortæller. Han fastholder konsekvent, at volden »bare er for sjov« og giver et adrenalinkick, som almindelige mennesker ikke får i deres kedsommelige, småborgerlige liv. Omkring ham forbereder the firm sig på et af sæsonens højdepunkter, pokalkampen mod en anden Londonklub, Millwall. For Tommy forstyrres optakten en del, fordi han for at redde sin bedste ven, den trinde Rod (Neil Maskell), i den grad har pådraget sig Millwall-ledernes hævntørst. Den rå hooligan plages af mareridt og angstanfald og må sande, at når det kommer til psykologi og åndelig støtte, er der ikke meget hjælp at hente hos venner i gruppen. I periferien af den hårde gruppe trisser Tommys farfar, krigshelten Bill Farrell (Dudley Sutton), rundt med sin ven Albert som filmens moralske stemme. Med masser af tempo - en tydelig inspirationskilde er 'Trainspotting' - humor og en psykologisk indsigt, man ikke møder hver dag i Hollywoods produkter, triller historien derudad frem mod det uomgængelige masseslagsmål mod Millwalls støtter, kun forstyrret af stoffer, sex og massivt øldrikkeri. Fodboldspillet, som sådan, ser vi til gengæld absolut intet til, og det er desværre heller ikke det væsentlige for hooligans. En velment, spændende og velspillet kollektiv affære, man kun kan have sympati for. Filmen får dog et lidt anakronistisk præg, da hooliganbevægelsen for længst har flyttet sig væk fra den 'hyggevold', vi oplever her i en beretning, som ret beset er baseret på begivenheder i 1980'erne, da hooliganismen var ung og ikke så stærkt organiseret, raffineret og ofte politisk aktiv på den yderste højrefløj som nu. Og den moralske, samfundskritiske del af manuskriptet virker en anelse halvhjertet - i hvert fald i forhold til den illusionsløse slutning. Spørgsmålet for Tommy Johnson og alverdens andre hooligans er, om volden er den høje pris værd - for tænk, man risikerer jo selv at blive stukket til græstørv? Svaret er desværre som regel ja, men i det mindste giver 'The Football Factory' dog et bud på en forklaring og muligheden for at tænke efter igen.