Mens regnen trøstesløst plasker ned over Montreal, får en seriemorder blodet til at flyde i den canadiske storbys gader. Fra FBI i USA hidkaldes special agent Illeana Scott (Angelina Jolie), som har ganske særlige evner til at gennemskue psykopatiske drabsmænds hjerner. Men i Montreal kommer hun på en opgave, der snarere sætter hendes eget hjerte i fare. Kan seriemorderen, hvis motiv synes at være en ukontrolleret trang til konstant at skifte identitet ved at overtage sine ofres liv, navn og i nogen grad udseende, være forbundet med det brutale mord, der indleder filmen? Her skubber en ung knægt med uskyldigt hippie-udseende en anden ungersvend ud foran en bil og overtager tilsyneladende hans navn - deraf filmens titel, 'Taking Lives'. Det er den gåde, Illieana Scott med de store læber og det tuttenuttede ansigt skal løse sammen med sine canadiske kolleger, der langtfra alle er begejstrede for den sexede amerikanske specialist. Hun kaster sig dog med krum hals ud i opgaven og trænger eksempelvis alene ind i den store, skumle villa, hvor den formodede morders mor bor uden antydning af opbakning udefra. Nok ikke et helt realistisk billede af virkeligt politiarbejde, men ikke desto mindre pokkers uhyggeligt. Og det er 'Taking Lives' på sin egen knugende, stilfærdige og intense måde, som naturligvis skal minde os om de mesterlige 'Seven' og 'The Silence Of The Lambs'. På den led er D.J. Carusos favntag med seriemorder-genren ganske vellykket. Den har rigeligt med rå mord, vamle gerningssteder og chokerende vendinger til at rive hvem som helst op af biografsædet undervejs. Angelina Jolie gør i hovedrollen sit til at feje alle klicheer om en ung smuk politibimbo til side. Hun er så nærværende i sit spil og sin mimik, at troværdigheden vokser sig stor nok til, at vi rammes af den falske tryghed, der selvfølgelig er filmens omdrejningspunkt. Men midtvejs i historien begynder filmen at sno sig for at hænge sammen, og snakken om psykologiske profiler rammer banaliteterne. En ung kunsthandler, Costa, (fint og tilpas uskyldigt spillet af Ethan Hawke) er politiets kronvidne og lokkedue. Alligevel er politifolkenes overvågning af ham mildt sagt mangelfuld. Det virker utroværdigt, ligesom filmens slutning og kærlighedshistorie kammer helt over i det karikerede. Men indtil da er 'Talking Lives' såmænd et ganske godt gys.